Michael Markussen, Kolding, vandt sidste år det danske mesterskab for Formel Ford, men selv om det var i starten af oktober, at han fik guldmedaljen hængt om halsen, så har han ikke helt afsluttet fejringen af sin triumf endnu.
Forleden var han således til stede ved generalforsamlingen i sin stamklub – Motor Sport Sønderjylland – og her blev han på baggrund af sin DM-titel kåret som årets talent i klubben. Den udløste et års lån af en vandrepokal, men også en check på 10.000 kroner.
Foto: Kurt Christensen.