Hvad koster det at køre Formel Ford?

Billig race – Formel Ford, hvad koster det?
2015-Smith-Loejborg-01
Til 2016 sæsonen har Formel Ford køreforeningen konstateret at der kommer en ny klasse til som også mener at henvende sig til talenter, der forfølger en international racing karriere, vi vil derfor her gennemgå økonomien for en sæson i Formel Ford, for kørere der kører race for sjov.

Ikke dyrere end 1600 Challenge
Det er næppe nogen hemmelighed at motorsport ikke er den mest økonomiske hobby, men I Formel Ford køreforeningen har vi kikket på, hvad vi kan gøre, for at gøre det så billigt som muligt. Folk tror ofte at det er meget dyrt at køre Formel Ford, men da dette ikke er tilfælde, er det en fordom vi meget gerne vil til livs. Formel Ford behøver ikke være dyrere end 1600 Challenge eller måske endda Youngtimer, som ellers betragtes som det billigste i dansk banesport.

Hvem kan køre Formel Ford?
Formel Ford er en klasse der henvender sig til mange forskellige aldersgrupper. Klassen har ry af, at kun at være for teenagere, som er fyldt 14år, der jagter en international racing karriere, og selvom Formel Ford er en af de bedste skridt videre for gokart kørere, så er klassen også for folk med lidt mere livserfaring. I 2015 sæsonen var 3 kørerne således over 35 år (oldboys) mens klassens ældste kører er over 50 år.

Hvad Koster en Sæson?
Alle beløb er eksklusiv moms
Tilmeldingsgebyr for 8 afdelinger: 3200 x 8 = 25.600
Tilmelding til serien : 2.500
Dæk, ca. 4.575 pr sæt, op til 8 sæt pr. sæson: 36.600, Man kan klare sig med halvdelen på hobby niveau.
Olieprodukter, bremsevæske og lignende: 3.000
Bremse klodser og skiver 1 sæt skiver, 2 sæt klodser ca. 3.200
Benzin til raceren for 8 weekender: 400 x 8 = 3.200
Diverse ca. 2.400
Motorrenovation (ca. 10.000 hver 3. sæson) 3.300
Gearkasserenovation (ca. 10.000 hver 2. sæson) 5.000
Total med 8 sæt nye dæk ca.  81.600 (+moms) ialt 102.000,-
Total med 4 sæt nye dæk ca. 63.300. (+moms) ialt 79.125,-

Hertil kommer så transport, eventuelt telt, afskrivning af raceren og eventuelle skader.

Konkurrence dygtige racere kan i dag erhverves for mellem 60.000,- og 100.000,- (+moms = 75 til 125.000,-)

2015-Lundgaard-Daniel-01Kan man lære at skrue på en Formel Ford?
Mekanikken på en Formel Ford er meget simpel. Motorerne er næsten standard, kræver sjældent arbejde, og kan køre sæson efter sæson (rekorden er vist 5 sæsoner for en Duratec motor), bare man skifter olien en gang imellem. Hvis man skulle være så uheldig at bukke et hjulophæng, hvis man kører af banen, så er skiftning heraf faktisk væsentligt mere simpelt end på en standardvogn, her er det også værd at nævne at man faktisk selv må fabrikere nye hjulophæng!

Vi skifter gearing i gearkassen, afhængig af hvilken bane vi skal køre på, og det er ikke noget man skal frygte. Det er en meget simpel gearkasse, der faktisk næsten ikke kan samles forkert.  Det kan gøres på en halv time, selv uden at man skynder sig.
Hvis man har lidt almen teknisk snilde behøver man ikke ar være mekaniker, eller at have en med, for at skrue på sin Formel Ford. Det er meget simpelt.

Har du mod på at køre en rigtig formel bil? Hvem skal du kontakte?
I Formel Ford køreforeningen forstår vi ikke, hvorfor der ikke er flere, der kører Formel Ford, når klassen er Danmarks hurtigste racerklasse, og at man kan deltage i klassen for det samme budget eller måske endda mindre end de fleste andre klasser. Fart oplevelsen i en bil der accelerer fra 0-100 på under 4 sekunder er fantastisk, og føles bare lidt vildere, når man sidder 5 cm over jorden, og man kan mærke vinden trykker på hjelmen.
Vi opfordrer hermed alle, der kunne have interesse i at køre Formel Ford, eller bare høre lidt mere om mulighederne, om det er rookies, eller folk der tidligere har køre andet race, og har øjnet chancen for at gå et skridt videre med deres racing karriere, til at kontakte vores klasserepræsentant Jørgen Løjborg eller et at vores teams (Kontaktdata findes andetsteds på siden).

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track